Luksus-style carpaccio

Her er en lidt anderledes take på en carpaccio som kan bruges til forret når man rigtig skal forkæle sine gæster. Det var egentlig en ide jeg fik i samspil med en af mine gode venner, som tilfældigvis også hedder Jonas.

 

carpaccio

Forret til 4 personer:
500 g oksemørbrad (chateaubriand at foretrække)
en pakke babyleaf salat
en bakke San Marzano eller cherry tomater
100-150 g Grana Padano eller en god parmesan ost
en stor håndfuld pinjekerner
olivenolie
citron

Oksemørbraden brunes på en grill pande eller at foretrække på grillen. Oksemørbraden bør kun brunes på alle siderne og indeni må den gerne være meget rød, tilnærmelsesvis rå hvis det er et godt stykke kød, lad det hvile kort i folie. Imens ristes pinjekernerne på en tør pande til de har fået lidt farve og en lækker nøddeagtig smag. På en tallerken lægges en bund af salat (baby leaf blanding eller ren rucola). Tomaterne skæres i kvarte eller halve og osten høvles i rustikke flager. Når kødet har hvilet skæres det i nogle relativt tynde skiver, alt efter gæsternes smag – personligt kan jeg godt lide nogle rustikke stykker. Disse lægges på salatbunden og pyntes med tomater og ristede pinjekerner. Til sidst lægges flager af Grana Padano over og sluttes af med stænk af citron-olivenolie dressingen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.