Rød karry med kylling og blomkålsris

Blomkålsris er virkelig et stort hit hjemme hos os for tiden og udgør lækkert og nemt tilbehør til diverse asiatisk inspirerede retter. Her er derfor endnu en ret med blomkålsris som tilbehør. Denne gang en rød karry med kylling. Dejlig spicy ret med masser af lækre grøntsager.

rodkarry1Ingredienser:
500 g kyllingefilet i tynde strimler
4 gulerødder
1 pakke minimajs
1 håndfuld grønne bønner
1 håndfuld sukkerærter
1-2 røde peberfrugter
1 lille brocolli
1/2 pakke markchampignons
1 bundt forårsløg
4 fed hvidløg
1 rød chilipeber
3 spsk rød karry pasta
1 håndfuld hakkede usaltede cashewnødder
1 dåse kokosmælk
frisk koriander

1 blomkål

rodkarry2rodkarry3

Hvidløg og chili hakkes fint og deles i to dele. De øvrigt grøntsager skæres i mundrette stykker/strimler. En stor tykbundet gryde med lidt fedtstof og halvdelen af chili og hvidløg sættes over til grøntsagerne og en pande ligeledes med fedtstof og den anden halvdel af chili og hvidløg sættes over til kyllingen. I gryden tilsættes endvidere den røde karrypasta. Kyllingen brunes på panden og grøntsagerne i gryden. Når kyllingen er brunet tilsættes den gryden med grøntsager og kokosmælken tilsættes. Retten får nu lov at koge lidt sammen inden den smages til med soya og serveres. Blomkålet deles i mindre buketter og køres på minihakker/foodprocessor eller rives på et rivejern. Lige inden servering varmes blomkålsrisene i en wok med lidt fedtstof. Tilsæt evt lidt gurkemeje eller andet krydderi.

Den røde karry serveres med blomkålsrisene, hakkede cashewnødder og friskhakket koriander.

Leave a Reply

Your email address will not be published.