Hurtig tunsalat til madpakken

De fleste dage laver vi en ekstra stor portion aftensmad, så der er til vores madpakker dagen efter. Men nogle gange er der ikke nok og så er det nødvendigt at lave noget andet til madpakken. Vores køkkenskab gemmer altid på forskellige syltede/konserverede sager, der hurtig kan trylles om til lidt lækkert til madpakken. Denne tunsalat er rigtig nem og hurtig at lave især hvis man som jeg bruger en minihakket/foodprocessor til at hakke med, men man kan selvfølgeligt også sagtens hakke tingene i hånden.

tunsalat1Ingredienser:
1 dåse tun
1/2 rød peber
4-5 små cornichoner
1 spsk hakkede soltørrede tomater
1/2 løg
1/2 spsk god mayonnaise
1 spsk creme fraiche
salt
peber
lidt citronsaft
evt.: kapers

tunsalat2Jeg plejer at lave en stor portion af 2-3 dåser tun, så er der til madpakken i nogle dage. Jeg plejer at putte en smule kapers i også, men dem gemte køkkenskabet desværre ikke på i denne omgang.

Løg, cornichoner og soltørrede tomater køres en tur i minihakket/foodprocessor eller hakkes fint i hånden. Rød peber skæres i tern. Tunen blandes med det hakkede ingredienser samt creme fraiche og mayonnaise. Til sidste smages til med salt, peber og lidt citronsaft. Man kan også tilsætte nogle majs, små gulerodstern eller andet i tunsalaten.

Tunsalaten kan serveres sammen med et par skiver paleobrød. Har jeg det med på madpakke spiser jeg også nogle grøntsagsstave til.

Leave a Reply

Your email address will not be published.