Marengs uden sukker

Marengs uden sukker lyder jo som noget af en selvmodsigelse, men det kan faktisk godt lade sig gøre, her er en opskrift på marengs sødet med sukrin. Sukrin har en lidt kold eftersmag og jeg tilsatte derfor lidt agavesirup for at tage toppen af sukrinsmagen. Den kolde eftersmag vil stadig være der, men jeg synes ikke det er så slemt endda. Jeg tror man med fordel kan tilsætte hakket mørk chokolade eller lidt bærsaft til marengsene for at kompenserer lidt for smagen. Jeg lavede af 6 æggehvider og fik hele 3 bradepander med marengstoppe, så lidt mindre kan vist også gøre det 🙂

marengs1

Ingredienser:
6 æggehvider
150 g sukrin
1 spsk agavesirup
1 spsk eddike (jeg brugte balsamisk blommeeddike)

marengs2

Start med at tænde ovnen på 130 grader. Pisk æggehviderne til de er så stive at de trækker små toppe, tilsæt herefter sukrin lidt ad gange og piske godt ind imellem. Tilsæt agavesirup og pisk godt igen. Tilsæt til sidst eddike og pisk til man har en sej og blank masse. Skummet fyldes i en sprøjtepose eller en almindelig frysepose som man klipper et lille hjørne af og spøjtes i små toppe på bagepapir. Jeg fik som sagt 3 bradepander med marengstoppe, men disse kan sagtens bages/tørres i ovnen samtidigt. Når marengsene er klar til at komme i ovnen skrues ned på 100 grader og de sættes ind og bages/tørres 1 time, jeg byttede lidt om på pladerne undervejs for at sikre ensartet varme. Når der er gået en time slukkes for ovnen og marengsene tørres videre ved eftervarmen i 20 min, evt kan man åbne ovnlågen på klem. Det er meget vigtigt at lade marengsene stå de 20 min ellers bliver de ikke rigtigt tørre indeni.

Marengsene kan spises som de er til en kop eftermiddagskaffe. Eller bruges i desserter, som denne her. De kan også brækkes i mindre stykker og drysses over en skål med skåret frugt hvis man er lidt dessert-trængende en dag 🙂

Update: Jeg har sidenhen lavet en version af marengs med chokolade og mandler. De blev virkelig lækre og “fyldet” dækker fint over den lidt kolde eftersmag fra sukrinen.

 

1 comment

3 pings

    • Louise Petersen on 12. March 2015 at 20:10
    • Reply

    Tror du man kan bruge Sukrin gold (evt blende sukrin gold lidt inden) det smager knap så koldt ???
    Jeg har for nylig fået konstateret cølliaki og tåler desværre også meget lidt sukker efterhånden (kulhydrater generelt) men da jeg stadig bare kunne spise alt var denne dessert min yndling

    http://sukkerhjerte.com/laekker-noeddebund/

    Den består af en nøddemarengs med hindbærmousse på. Vil så gerne kunne lave den igen til min fødselsdag i april. Tror du det kan lade sig gøre ? Måske med din opskrift som udgangspunkt ??

    Tak for dejlige opskrifter. De er en stor hjælp i min omvæltning

  1. […] ← Marengs uden sukker […]

  2. […] opskrift på marengs med ristede mandler og chokolade er blevet til efter min sidste succes med sukkerfri marengs. Marengstoppen blev ganske gode, havde en fin konsistens og en udemærket smag, men sødningen med […]

  3. […] eventyret fortsætter. Som man kan læse i dette tidligere indlæg, kom jeg helt uforvarende til at bage en alt for stor portion marengs for ikke så længe siden. […]

Leave a Reply

Your email address will not be published.