Grillspyd, blomkålstabouleh og raita

Grillsæsonen er for alvor ved at komme i gang, så her er endnu en ret fra grillen; to slags marineret kød på spyd, én med kylling og én med svinemørbrad, og lækkert tilbehør i form af blomkålstabouleh og raita (indernes svar på tzatziki)

grillspyd1

Marinade til svinemørbrad:
1 lille afpudset svinemørbrad
1 dl taiyaki marinade
2 spsk sød chilisovs
1 tsk peberblanding

Marinade til kylling:
400 g kyllingefilet
4 spsk sød chilisovs
2 spsk soya
2 spsk olie
2-3 fed hakket hvidløg

Grøntsager til spyd:
Champignons
Peberfrugt
Rødløg
Squash
Cherrytomater

Start med at skærer de to slags kød i passende stykker til grillspydene. Bland ingredienserne til marinaderne i hver sin pose og kom kødet heri. Søg for at vende poserne godt rundt, så alt kødet er dækket af marinade. Kødet bør marinere en times tid, men gerne længere. Man kan bruge spyd af metal, men jeg bruger bambusspyd, disse bør lægges i vand lidt før de skal bruges for at forhindre at der går ild i dem på grillen. Grøntsagerne skæres ud i passende stykker og sættes på spydene sammen med kødet. Man kan enten blande kødet eller lave 2 forskellige slags spyd med hver sin slags kød. Spydene grilles på grillen 12-15 min i alt og vendes undervejs.

grillspyd2

grillspyd3Salat med blomkålstabouleh:
Et stort blomkål
1/2 rød peberfrugt
1 halvt bundt forårsløg
1/2 agurk
1 lille stykke feta
1 håndfuld cherrytomater
1 stor håndfyld friskhakket mynte
1 spsk olie

Blomkålen deles i mindre buketter og hakkes i en minihakker/foodprocessor eller rives på rivejern til en konsistens som couscous. Blomkålscouscous’en blandes med en smule olie, salt og peber. Grøntsagerne og feta skæres i små tern og blandes i couscous’en sammen med friskhakket mynte.

grillspyd4Raita:
1 1/2 agurk
3 dl græsk yoghurt
1 lille rød chili
frisk mynte
olie
1 tsk spidskommen
salt, peber
citronsaft
agavesirup

Agrukerne deles, udkernes og skæres i små tern. Yoghurten blandes med lidt olie, fint hakket chili, spidskommen samt frisk hakket mynte og smages til med en lille smule citron, agavesirup, salt og peber.

1 ping

  1. […] varmrøgede laks kan både spises lun eller kold. Vi serverede den sammen med raita og et par skiver […]

Leave a Reply

Your email address will not be published.