Low-carb sushi

Jeg elsker sushi. Men alt det hvide ris er ikke godt for blodsukkeret. Derfor har jeg længe ville forsøge mig med en low carb udgave baseret på blomkålsris. Synes at resultatet blev ret godt. Vi brugte et stor blomkålshoved og der blev 7 store sushiruller hvilket burde være sushi nok til 3-4 personer. Man kan fylde sushirullerne med det man bedst kan lide. Vi brugte laks, torsk, crabsticks og diverse grøntsager samt en hjemmelavet chili-mayo.

sushi1

Sushi (7 ruller):
1 stort blomkålshoved
risvinseddike
agavesirup
salt
7 stykker tang
100 g laks
100 g torsk eller anden hvid fisk
100 g crabsticks
1 avokado
1/2 agurk
1/2 rød peber
2 forårsløg

chili-mayo:
3 spsk god mayonnaise
2-3 tsk flying goose hot chili sauce

Endvidere skal man bruge en bambusmåtte

Blomkålshovedet rives på rivejern eller køres på foodprocessor. Blomkålsrisene kan dampes i mikrobølgeovn, varmes i en wok eller som her dampes i en gryde til de er møre. Herefter skal de køle helt af. Bland en marinade af 5 spsk risvinseddike, 2-3 spsk agavesirup og 1 tsk salt som hældes over og blandes grundigt med blomkålsrisene.

Imens blomkålsrisene afkøler røres mayonnaisen med chili sause og smages til indtil den er så stærk som man vil have den. Fisken skæres i tynde skiver og grøntsagerne skæres i tynde stave.

sushi2sushi3

Når blomkålsrisene er kølet helt af kan man begynde at rulle sushirullerne. Et stykke tang lækkes med den blanke side ned mod bambusmåtten. Et tyndt lag blomkålsris fordeles derpå og trykkes lidt sammen. Lad 2 cm være fri i begge ender. Fisk, grøntsager og evt chili-mayo lægges på midten. Rullen rulles med bambusmåtten og presses godt sammen. en lille smule vand kommes på den sidste frie ende for at få rullen til at hænge sammen. Rullen skæres i skiver af ca 1-1,5 cm tykkelse.

sushi4

Vi fik et kæmpe fad fyldt med dejlig low carb sushi.

sushi5

Leave a Reply

Your email address will not be published.