Nem madpakke

Når man spiser paleo, low carb eller LCHF er den traditionelle danske madpakkemodel bestående af rugbrødsmadder med diverse pålæg ikke længere en mulighed, og den slags madpakker har da heller aldrig været nogen står kulinarisk oplevelse.

For det meste forsøger vi at lave så store portioner af aftensmaden at vi har til vores madpakker dagen efter. Det er dog ikke altid det lykkedes, og så er det med at have noget andet nemt og lækkert i baghånden til madpakken.

Denne kolde tomatsuppe/gazpacho tager kun 5 minutter at lave, så det kan man nemt nå om morgenen inden man skal afsted, eller man kan lave den om aftenen inden man går i seng, så den er klar dagen efter.

koldsuppe

Kold tomatsuppe:
1 dåse økologiske flåede tomat (jeg bruger dem man kan købe hos årstiderne)
1/4 agurk
1/4 rød peberfrugt
1 skalotteløg
1 smule helt finthakket/revet hvidløg
salt og peber
limesaft
evt et par dråber tabasco

Alle grøntsagerne skæres i grove tern og blendes sammen med hvidløg og de flåede tomater (jeg bruger stavblender), smag til med salt, peber, limesaft og evt tabasco. Suppen kommes i en tætsluttende beholder og opbevares på køl indtil den skal spises

Suppen kan spises med et stykke paleobrød.
Denne frokost er nem og sund, men indeholder desværre ikke så meget protein, derfor kan det være en god ide at spise noget proteinholdigt samtidigt, som f.eks. noget kød fra aftensmaden dagen før, noget fisk på dåse, en håndfuld nødder eller disse hjemmelavede proteinbarer.

1 ping

  1. […] være hovedbestanddelen af måltidet. Vi spiser det f.eks. som tilbehør til en frokost suppe som denne eller en salat, eller som tilbehør til en […]

Leave a Reply

Your email address will not be published.